Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 225 grader.
Kom fiskesauce i en skål sammen med samme mængde sukker, som der er fiskesauce.
Rør til alt sukkeret er opløst, tilsæt limesaft (brug saft fra 1/4 lime pr. pers.), og kom til sidst en lille smule presset hvidløg og chili i tynde skiver i dippingsaucen.
Smag på dippen, og tynd den med en smule vand efter smag! Lad den trække, til du skal spise.
Steg kødet på en meget varm pande i en smule neutral olie. Krydr med salt og peber, og krydderiblandingen samt det sidste hvidløg, der er finthakket/presset, og tilsæt 1/2 tsk sukker eller honning pr. pers., når det er brunet grundigt af.
Lad det karamellisere let omkring kødet, rør sammen, sluk, og sæt til side.
Lige før servering vendes kødet med ca 1 spsk. cremefraiche pr person du laver mad til.
Skræl gulerødder, og skær dem og agurk i fine strimler på et mandolinjern.
Pluk koriander (lad gerne det meste af stilkene sidde på), og skær resten af lime i både.
Bag baguettes i den 225 grader varme ovn i ca. 8-10 min.
Som vist på billedet. Server det sidste cremefraiche samt gerne en god chilisauce som fx sriracha dertil.
Vietnamesisk Pho krydderiblanding indeholder:
50% urtebouillon, 10% fennikelfrø, 10% korianderfrø, 10% sort peber, 5% stjerneanis, 5% kanel, 5% sort kardemomme, 5% nelliker.
Kommentarer og forslag til opskriften