0

Balsamicobagte gulerødder og asparges med feta og granatæblekerner (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skrub gulerødderne og del dem i 4 på langs. Bræk dem træede ende af aspargeserne. Vend gulerødder og asparges - hver for sig - med balsamico, honning, olie, salt og peber. Bred gulerødderne ud på en bageplade og bag dem ved 200 grader i 20 min. Vend aspargeserne i og bag yderligere 5-7 min. til gulerødderne er gyldne og det hele er mørt. Anret på et flot fad og lad det dampe lidt af. Drys med granatæblekerner, feta og evt. kerner/nødder etc. Og dryp med lidt olivenolie. Server straks til krydrede gryderetter, stegt fisk eller en helstegt kylling.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.