0
Stegte kyllingelår med bagt blomkål og frisk salat vendt i dild og yoghurt

Stegte kyllingelår med bagt blomkål og frisk salat vendt i dild og yoghurt

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kyllingelårblomkål
1 min.
Bag kyllingen og blomkålen

Forvarm ovnen til 225 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skær blomkålen i mundrette stykker, og spred dem ud på bagepladen sammen med kyllingelårene. Vend det hele med salt og peber, og dryp lidt olivenolie over.

Bag blomkål og kylling i ca. 25 min., indtil begge dele har fået godt med farve. Blomkålen skal være mør, og benene skal sidde løst på kyllingen.

kartofler
10 min.
Kog kartoflerne

Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.

Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.

græsk yoghurt 2 %radiserdild
15 min.
Lav dressingen

Hæld yoghurten i en stor skål, og krydr med salt og peber.

Hak dilden groft, skær radiserne i tynde skiver, og kom begge dele i dressingen.

Pil bladene fra stokken på salaten. Vend salaten i dressingen med radiserne lige før servering, og smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér kyllingen med blomkålen, salaten og kartoflerne.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
564 kcal
Fedt:
27,8 g
heraf mættede fedtsyrer:
3,7 g
Kulhydrat:
40,1 g
heraf sukkerarter:
8,3 g
Kostfibre:
7,4 g
Protein:
35,3 g