
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i min. 20 min., eller til de har den konsistens du ønsker, og hæld al overskydende vand fra.
Kom kødet i en skål, og krydr godt med salt og peber.
Riv broccoli på den grove side af et rivejern.
Hak forårsløg fint. Den hvide del skal steges, den grønne del bruges til anretning.
Rist nødderne på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen, hak dem groft, og gem dem til senere.
Varm en wok eller stor gryde op ved høj varme.
Steg broccoli og den hvide del af forårsløget i 1/2 spsk. olie pr. pers. i ca. 5 min. under omrøring, og overfør det til en stor skål.
Steg kødet i yderligere 1/2 spsk. olie pr. pers., og steg i ca. 1 min., til kødet er gennemstegt.
Knæk æggene, tilsæt dem til wokken, steg yderligere 2 min. under omrøring, til æggene har sat sig, og overfør kød og æg til grøntsagerne.
Steg til sidst risene under omrøring i ca. 1-2 min. under omrøring, og overfør også dem til skålen.
Vend retten godt rundt, og smag til med soya sauce.
Overfør risretten til et fad, og top med de grønne forårsløg og hakkede peanuts.
Havreris er hele, letpolerede havrekerner med en mild, nøddeagtig smag og en behagelig fast konsistens. De er et sundt og mættende alternativ til ris og pasta og kan bruges i alt fra risotto og gryderetter til salater og vegetariske frikadeller.
Havre er rige på kostfibre og en god kilde til plantebaseret protein, hvilket gør havreris til et nærende valg, der holder dig mæt længe og giver stabil energi.
Samtidig er havre en af de mest bæredygtige afgrøder, vi dyrker i Danmark. Havreris produceres lokalt og har et lavt klimaaftryk sammenlignet med importerede ris, hvilket gør dem til et mere CO₂-venligt valg i køkkenet.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften