0
BBQ kotelet med amerikansk kartoffelsalat

BBQ kotelet med amerikansk kartoffelsalat

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Du kan med fordel koge kartoflerne dagen i forvejen.

Men det er også ok, at de er lune, når du vender dem med dressingen, hvis du venter til i dag.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartoflerægrød peberfrugtforårsløgcreme fraiche 18%
1 min.
Kartoffelsalat

Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand. Sigt vandet grundigt fra, og skær dem i mindre stykker. 

Kog æg i 8 min. (fra vandet koger). Skyl æggene i koldt vand, pil dem, og hak dem inden brug. 

Skær peberfrugt i små tern, og hak forårsløg. 

Rør creme fraiche med salt, peber og evt. lidt dijonsennep, og smag til med et nip sukker og 1-2 tsk. lys eddike. 

Vend kartofler, peberfrugt, forårsløg, hakkede æg og dressing sammen inden servering, og smag til med salt, peber og en smule lys eddike. 

BBQ-krydderi / Rubkoteletketchuphjertesalatagurk
10 min.
BBQ koteletter og salat

Vend koteletterne med BBQ rub, og steg dem i olie på en varm pande ved middelvarme i ca. 3 min. på hver side. 

Kom ketchup, lidt honning eller sukker og en smule eddike på panden, og lad det hele glasere. 

Pluk salaten,  og skær agurken i skiver.

Anret begge dele på et fad, krydr med salt og peber, og dryp med olivenolie og eddike. 

28 min.
Anretning

Anret koteletter med kartoffelsalat og salat, og servér straks. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

BBQ-krydderi / Rub indeholder: 

25% paprika, 20% gule sennepsfrø, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% sort peber 5% oregano, 5% cayenne, 5% korianderfrø, 5% fennikelfrø, 5% røget paprika

Fif: blander du denne krydderiblanding med lidt muscovado eller brun farin, ketchup, æbleeddike og Worcestershire sauce så har du en fantastisk BBQ sauce. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.