0

BBQ koteletter med mangoslaw og sesamkartofler

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

TIP: Husk at grøntsagerne kan bruges som snackgrønt og yoghurten som dip, hvis I ikke er til en samlet slaw. 

kartoflersesamfrøgræsk yoghurt, 10%hvidløg
1 min.
Sesamkartofler og slaw

1. Tænd ovnen på 220, gerne varmluft. Skær kartoflerne i smalle både. Vend dem med lidt olivenolie og salt, bred dem ud på bagepapir og bag dem i den varme ovn i ca. 20 min. til de er let gyldne og møre. 

2. Vend dem med seamfrø og bag dem i 5-10 min. mere.

3. Rør imens en dressing af yoghurt, fint revet hvidløg, 1 tsk. sukker pr. 100 g yoghurt og 1-2 spsk. hvidvinseddike pr. 100 g yoghurt. Smag til med salt og peber. 

spidskålgulerøddermangomyntekoteletBBQ-krydderi / Rub
10 min.
Slaw og koteletter

4. Snit spidskålen fint. Skræl eller skrub gulerødderne, skær dem i julienne eller rig dem groft. Skær siderne af mangoen. Kasser skræl og steg og skær mangoen i smalle strimler. Vend det hele med dressingen. Smag til med salt, evt. mere sukker eller eddike, samt plukket mynte lige inden servering. 

5. Steg koteletterne i olivenolie på en varm pande. Ca. 3-4 min. på hver side, eller til de er gennemstegte. Drys dem med BBQ krydderi det sidste minuts tid og lad dem stege stille og roligt med krydderierne. Krydr med salt. 

34 min.
Anretning

6. Anret koteletter med sesamkartofler og slaw og nyd straks. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

BBQ-krydderi / Rub indeholder: 

25% paprika, 20% gule sennepsfrø, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% sort peber 5% oregano, 5% cayenne, 5% korianderfrø, 5% fennikelfrø, 5% røget paprika

Fif: blander du denne krydderiblanding med lidt muscovado eller brun farin, ketchup, æbleeddike og Worcestershire sauce så har du en fantastisk BBQ sauce. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.