0
BBQ koteletter og rustik kartoffelsalat med æg og peberfrugt

BBQ koteletter og rustik kartoffelsalat med æg og peberfrugt

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

 

kartoflerægrødløgcreme fraiche 18%hvidløgdijon senneporegano
1 min.
Kartofler og dressing

Skær evt. kartoflerne i lidt mindre stykker, og kog dem i saltet vand under låg i ca. 20-25 min., til de er møre. Sigt vandet fra, og skær dem i mundrette stykker. 

Kog æggene i 8-9 min. Skyl dem i koldt vand, og pil og hak dem inden brug. 

Pil og hak rødløg, og læg det i isvand indtil brug. Afdryp grundigt inden brug. 

Rør en dressing af creme fraiche, lidt fint revet hvidløg, lidt dijonsennep, lidt oregano og en anelse sukker, og smag til med 1-2 spsk. hvidvinseddike. 

rød peberfrugtforårsløgkotelet af gristexan pork rub
15 min.
Koteletter og kartoffelsalat

Steg koteletterne i olivenolie på en varm pande i ca. 3-4 min. på hver side, til de er akkurat gennemstegte. Krydr dem med salt, peber og texas pork rub krydderi, og tag dem straks af panden. 

Skær peberfrugt i små tern, og snit forårsløg fint.

Vend rødløg, forårsløg, peberfrugt, kartofler og hakket æg sammen med dressingen, og smag til med salt og peber. 

rucola
25 min.
Anretning

Dryp gerne rucola med lidt olivenolie og eddike, og anret koteletter med kartoffelsalat og rucola. Nyd straks. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Texan rub indeholder: 10% Timian, 10% allehånde, 10% hvidløg, 10% sort peber, 10% kanel, 10% nelliker, 10% paprikaflager, 10% ingefær og 20% urteboullion

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.