0
BBQ-kylling med ferskensalat og søde kartofler

BBQ-kylling med ferskensalat og søde kartofler

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fjerkræ

Super nem ret, der kan smides i ovnen, så du kan bruge din tid på andet, mens maden laver sig selv :)

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hele kyllingelårsøde kartoflertexan pork rubsquash
1 min.
Kartofler og kylling

Tænd ovnen på 210 grader almindelig ovn.

Skrub kartoflerne, og skær dem i slanke både.

Læg dem på bagepapir på en bageplade (lav plads til kyllingelårene også), og dryp dem med olivenolie og salt.

Bag dem i den varme ovn i ca. 25-30 min., eller til de er gyldne og møre. 

Del kyllingelårene ved leddet, og skær squashen i mundrette stykker. 

Vend begge dele med texan pork rub, lidt olivenolie og salt, og læg det ved siden af de søde kartofler i et fad eller blot på bagepladen.

Steg kyllingen sammen med kartoflerne, til den er gennemtilberedt. 

 

hjertesalatparaguayos
15 min.
Salat

Snit eller pluk salaten, og skær paraguayos (ferskner) i mundrette stykker (kassér stenen).

Anret salat og ferskner på et fad.

Krydr med salt og peber, og dryp med olivenolie og en smule eddike lige inden servering.

rød chilikorianderlime
25 min.
Anretning

Snit chilien fint, hak koriander groft, og skær limen i små både. 

Top kylling og squash med chili og koriander, og anret med limebåde. 

Servér straks med søde kartofler og salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Texan rub indeholder: 10% Timian, 10% allehånde, 10% hvidløg, 10% sort peber, 10% kanel, 10% nelliker, 10% paprikaflager, 10% ingefær og 20% urteboullion

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.