0
BBQ kyllingevinger kålsalat og søde, cheesy kartofler

BBQ kyllingevinger kålsalat og søde, cheesy kartofler

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Sommer
Opskriftstype:
Børnevenlige

Sæt vinger og kartofler ind i ovnen, så snart de er klar. Også selvom ovnen endnu ikke er helt varm.

Så får du mest ud af ovnens varme, og retten bliver liiiidt hurtigere klar. 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

Hopballe Mølle kylling, vingerBBQ-krydderi / Rubsøde kartofler
1 min.
Vinger og kartofler

Tænd ovnen på 220 grader.

Kom vingerne i en pose med BBQ krydderi, lidt salt, peber og sukker, ryst posen så krydderiet fordeler sig over det hele, og bag dem i en bradepande i ovnen i ca. 30 min., til de er gennemtilberedte. 

Skrub kartoflerne, skær dem i slanke stave, og bred dem ud på en bageplade. Dryp med olivenolie, og krydr med salt. 

Bag kartoflerne i ca. 20-25 min., eller til de er møre og gennemtilberedte

spidskålæblerbladsellerilime
10 min.
Kålsalat

Snit spidskål og bladselleri fint, skær æble i slanke både, og vend det sammen med lidt lys eddike, sukker, salt, peber og olivenolie. 

Skær limen i skiver. 

Himmelbjergost
28 min.
Anretning

Riv osten, og top de helt varme kartofler med revet ost. 

Servér kyllingevinger med limeskiver, søde kartofler og kålsalat. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

BBQ-krydderi / Rub indeholder: 

25% paprika, 20% gule sennepsfrø, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% sort peber 5% oregano, 5% cayenne, 5% korianderfrø, 5% fennikelfrø, 5% røget paprika

Fif: blander du denne krydderiblanding med lidt muscovado eller brun farin, ketchup, æbleeddike og Worcestershire sauce så har du en fantastisk BBQ sauce. 

Bonusinfo

Himmelbjergost er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne utrolig fine faste ost. De lokale økologiske landmænd gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav om høj mælkekvalitet. Køerne går frit langs Himmelbjerget rod, hvor der er en meget frodig natur. Mælken holdes i separate tanke og føres skånsomt ind i de små ostekar på kun 1000 liter, hvor osteprocessen foregår, hvorefter den presses nænsomt i de gamle osteforme. Osten modnes i 12-16 mdr. på GRAND fromages Affinageri. Osten er fast med fine toner af karamel, brændte mandel og er fint afrundet med en let syre. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.