0
BBQ kyllingevinger med søde kartofler og coleslaw

BBQ kyllingevinger med søde kartofler og coleslaw

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
Børnenes livretter Kassen
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

søde kartoflerkyllingevingerBBQ-krydderi / Rub
1 min.
Søde kartofler og kyllingevinger

1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. 

2. Skrub de søde kartofler, og skær dem i slanke både. Bred dem ud på bagepapir på en bageplade, dryp med olivenolie, og krydr med salt. Bag dem i den varme ovn i ca. 25 min. 

3. Fyld BBQ-rub, kyllingevinger og 1-2 spsk. hvedemel i en frysepose, og ryst det godt sammen. 

4. Fordel vingerne på bagepapir (gerne ved siden af kartoflerne), dryp med olivenolie, og bag dem i ca. 25-30 min., til de er gennemtilberedte. 

NB. Hvis du modtager hele kyllingelår, skal disse deles i 2 stykker. Gør som beskrevet med vingerne, dog skal de have min. 45 min. i ovnen, eller til de er gennemtilberedte.

spidskålgulerøddercreme fraiche 18%hvidløg
10 min.
Slaw

5. Snit spidskål, og riv gulerødderne, eller snit dem i julienne. 

6. Rør en dressing af creme fraiche, lidt fintrevet hvidløg, en smule sukker og lys eddike, og smag til med salt og peber. 

7. Vend gulerødder og spidskål med dressingen.

agurkBBQ saucelime
24 min.
Anretning

8. Skær agurk i stave og lime i både. 

9. Fyld BBQ sauce i en skål, og vend de helt varme vinger i saucen. 

10. Anret vinger med søde kartofler og slaw, og servér med limebåde og agurkestave til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

BBQ-krydderi / Rub indeholder: 

25% paprika, 20% gule sennepsfrø, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% sort peber 5% oregano, 5% cayenne, 5% korianderfrø, 5% fennikelfrø, 5% røget paprika

Fif: blander du denne krydderiblanding med lidt muscovado eller brun farin, ketchup, æbleeddike og Worcestershire sauce så har du en fantastisk BBQ sauce. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.