Servér gerne en god chilisauce til.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Vend vingerne med texan pork rub, 1-2 spsk. mel og lidt salt, og gnid det hele godt ind.
Varm en gryde eller wok op med rigelig olie, og steg vingerne i ca. 15 min., til de er gyldne og gennemstegte. Afdryp dem, og krydr med lidt salt.
Hak hvidløg og løg, og sautér dem sammen med ris i rigelig olie i en stor gryde. Det skal ikke tage farve.
Riv squash, snit korianderstilke fint og kom begge dele med i gryden.
Tilsæt de hakkede tomater og 1 dl koldt vand pr. 100 g ris. (2 personer = 1,5 dl, 3 personer = 2,25 dl, 4 personer = 3 dl, 5 personer = 3,75 dl).
Sæt låg på, og kog dine cowgirl-ris i 5-7 min. Smag til med salt, vend bønner i, og lad dem varme med i 2 min.
Snit salaten fint.
Anret cowgirl-ris i dybe tallerkener, top med salat og creme fraiche, og pynt med koriander. Servér straks med sprøde kyllingevinger og evt. chilisauce til.
Texan rub indeholder: 10% Timian, 10% allehånde, 10% hvidløg, 10% sort peber, 10% kanel, 10% nelliker, 10% paprikaflager, 10% ingefær og 20% urteboullion
Kyllinger fra Hopballe Mølle
- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.
Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.
Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger.
Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.
Kundekommentarer ()