
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen ved 200 grader varmluft.
Læg kyllingelår i et ovnfast fad og giv dem ca. 25 min. i ovnen.
Skær de søde kartofler i små tern og overfør til et stort ildfast fad med 1/2 spsk. olie pr. person. Krydr med salt og vend godt rundt.
Kom BBQ-krydderiblandingen i en skål med 1/2 spsk. hvedemel og 1/4 tsk salt pr. person og rør sammen. Kom kyllingen i og vend godt rundt.
Læg kyllingelårene ovenpå kartoflerne og bag i yderligere ca. 25 min., indtil kyllingen har fået godt med farve og kartoflerne er møre. Vend rundt i retten undervejs.
Kernerne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.
Hak kålen i tynde strimler, overfør til en stor skål og krydr med salt.
Riv hvidløget ned i en skål, og tilsæt tahinen, citronsaften og 1/2 tsk. sukker pr. person. Rør godt rundt, og hæld et par spsk. vand i, indtil du har en flydende creme.
Smag til med salt og peber.
Vend kålen i vinaigretten og halvdelen af sesamkernerne. Anret på et fad og top med de sidste sesamkerner.
Servér kyllingeretten med salaten.
NB. På billedet er der benyttet kyllingevinger, men du får hele kyllingelår.
BBQ-krydderi / Rub indeholder:
25% paprika, 20% gule sennepsfrø, 10% løgpulver, 10% hvidløgspulver, 10% sort peber 5% oregano, 5% cayenne, 5% korianderfrø, 5% fennikelfrø, 5% røget paprika
Fif: blander du denne krydderiblanding med lidt muscovado eller brun farin, ketchup, æbleeddike og Worcestershire sauce så har du en fantastisk BBQ sauce.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften