0

birkespaneret laks med blomkålsgratin

DDV og Skagenfood
Opskriften er udviklet af:
Fiskepakker
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fjern skindet fra laksen.

Læg birkes i en lille tallerken og pres laksen ned i, så fisken er dækket af birkes på begge sider.

Varm en pande op med fedtstoffet og steg fisken på begge sider til den er gennemstegt.

Del blomkålen i små buketter og blancher dem let. Bland blomkål med snittet forårsløg.

Pisk mælk og mel sammen og kog det op til en jævning (let opbagning) og bland æggeblommen og ost heri, når opbagningen er afkølet lidt.

Bland grønsagerne i dejen. Pisk hviden stiv og vend den i. Krydr med reven muskatnød, salt og peber. Kom massen i et ovnfast fad.

Kom rasp over gratinen, der bages i ovnen ved 200 grader i ca 30 minutter, til den er gylden. Pynt gratinen med hakket persille.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Klaret smør: Klar smørret ved at varme det langsomt op, uden at det koger i en lille kasserolle. Når det er smeltet, trækkes det til side og får lov at stå lunt 5-10 minutter så valle og urenheder kan bundfælde sig. Hæld nu den klarede smør (der ligger i toppen) over i en ny skål og kasser vallen (det hvide bundfald).