0

Blodappelsinsalat med feta, pistacienødder og spidskommenvinaigrette (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kom olien på en lille pande og varm den op ved middel-høj varme. Tilsæt spidskommenfrøene og rist dem til de begynder at ”poppe” og dufte. Kom eddiken ved, tag panden af varmen og krydr med salt og peber. Rør dressingen godt sammen, smag til med honning og lad den trække 15 min. Skær imens skallen af appelsinerne, skær kødet i tynde skiver og anret dem taglagt på et flot fladt fad. Rens porren, snit den i helt tynde skiver og drys dem over appelsinerne. Pil skallerne af pistacienødderne og hak dem groft. Dryp dressingen over salaten, drys med nødder og evt. strimlet mynte og server straks. Giv til fx bagt laks, helstegt kylling eller lammesteg.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.