Del blomkålen i små buketter og skær majskernerne af kolberne. Kom begge dele i en skål sammen med spidskommen, gurkemeje, lidt olie, salt og peber. Vend det hele godt rundt og fordel det på 4 lige store stykker bagepapir. Luk bagepapiret om fyldet som en karamel med åbningen opad. Buk også enderne opad, så væden ikke kan løbe ud. Sæt pakkerne på en bageplade og bag ved 200°C i 20-30 min. til grøntsagerne er møre. Skaær imens agurken i fine små tern, vend dem med 1 tsk. salt og kom dem i et dørslag til afdrypning 10 min. Rør yoghurten med koriander, citronsaft, salt og peber og smag til. Skyl agurketernene under den kolde hane og pres så meget væde af som muligt. Rør dem i yoghurtcremen og smag til. Server pakkerne rygende varme med et par skefulde agurkecreme på toppen. Kan gives til fisk, kød eller fjerkræ.
Kommentarer og forslag til opskriften