Del blomkålen i buketter og damp dem møre over lidt letsaltet vand. Kom brødet i en foodprocessor og kør det til fine krummer. Smelt smørret på en pande, kom brødkrummerne ved og rist til de er let gyldne. Vend de drænede blomkålsbuketter deri, krydr med salt og peber og kom det hele i et passende ildfast fad. Drys med parmesan og sæt fadet under ovngrillen til osten er smeltet og gylden. Server straks til stegt kød, fisk eller fjerkræ eller som tilbehør til en suppe.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften