0

Bøf af oksefilet med grøntsagsgryde og kryddercreme

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Creme: Hak cornichoner og kapersbær groft og rør dem med creme fraiche, sennep, fintrevet peberrod, salt og peber. Lad cremen trække 5 min. og smag så til med peberrod, sennep og kaperslage.

Gryde: Snit løget fint. Skræl gulerødder og pastinak, ordn peberfrugterne og skær det hele i små tern. Hak hvidløg og oliven. Sauter først løg, gulerødder og pastinak til løgene er klare. Kom peberfrugter, hvidløg og oliven ved og sauter yderligere et par minutter. Hæld fonden ved, kog igennem uden låg og smag til med salt og peber – gryden kan jævnes med lidt maizena om nødvendigt. Hak persillen og vend det i lige inden servering.

Bøffer: Varm lidt olie på en pande og steg bøfferne gyldne på begge sider – 4-5 min. på hver side efter ønske. Krydr med salt og peber, tag dem af panden og lad dem hvile tildækket 5 min inden servering.

Server de varme bøffer med en skefuld kryddercreme på toppen. Giv, foruden grøntsagsgryden, små kogte kartofler og evt. en grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.