0

Bøffer med svampe/spinatfyld, bagte stilktomater og hvidløgskartofler

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub kartoflerne godt og pil hele hvidløget (gem to fed til bøfferne). Vend kartofler, hvidløgsfed, hele timiankviste, lidt olie, salt og peber sammen i et lille ildfast fad. Sæt det i en 200 grader varm ovn og bag i 25-30 min. til kartoflerne er helt møre. Drys med lidt salt inden servering.

Tomater: Skyl tomaterne forsigtigt, så de ikke falder af stilkene. Klip i stilkene, så der danne små klynger af 3-4 tomater. Rør lidt olie med oregano, salt og peber og dryp det over hver enkelt tomat. Bag dem i den 200 grader varme ovn i ca. 10 min. til skallen sprækker.

Bøffer: Rengør og del svampene i mindre bidder, hak 2 fed hvidløg fint og skyl spinaten grundigt. Varm lidt olie op på en pande og rist svampene let gyldne deri - tilsæt hvidløget undervejs. Kom spinaten ved og sauter til det er faldet sammen og væden er fordampet. Skær en dyb lomme i hver bøf og krydr dem udvendigt og indvendigt med salt og peber. Del spinat-svampeblandingen i 4 og stop det ind i kødlommerne. Luk det til med en kødnål eller lidt snor og brun bøfferne på begge sider i olie. Læg bøfferne i et ildfast fad og steg dem videre i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min. til de møre efter ønske.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.