0
Bøllingsø gratineret mørksej i vadouvansauce med svampe

Bøllingsø gratineret mørksej i vadouvansauce med svampe

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

quinoa
1 min.
Quinoa

Tænd ovnen på 225 grader.

Kog quinoa i let saltet vand i 12-15 min. Lad den dryppe af i en sigte. 

hvidløgbrun mark-champignonrød peberfrugtpurløg
2 min.
Grøntsager

Soigner grøntsagerne. Rens champignons, skyl hurtigt i koldt vand og skær dem i skiver. Hak hvidløg fint. Skær peberfrugt i tynde strimler (julienne-strimler). Skær purløg fint. 

hvidløgvadouvanbrun mark-champignonrød peberfrugtfløde 38% (piskefløde)Bøllingsø ost
20 min.
Sauce

Sauter hvidløg i en lille klat smør eller olivenolie i en gryde. Tilsæt vadouvan og rist igennem uden at det tager farve. Tilsæt svampe og julienne af rød peber, og sauter dem med et par minutter, uden at de tager farve. Tilsæt fløde, og reducér saucen til en let cremet konsistens (ca. halvt ned). Riv halvdelen af osten i, og smag til med salt og peber.

Bøllingsø ostmørksejfilet uden skindquinoa
30 min.
Fisk & quinoa

Del fisken i portionsstykker, og krydr dem med salt og peber på alle sider. Læg den kogte quinoa og fisken i et smurt ovnfast fad, og hæld den varme sauce med grøntsager over. Riv det sidste ost over, og gratiner retten i ovnen i 10-12 min.

purløg
45 min.
Anretning

 Som vist på billedet drysset med fintskåret purløg.

Bonusinfo

Vadouvan en aromatisk indisk karry, der er inspireret af det franske køkken.

Vadouvan indeholder ca: 20% Spidskommen, 20%sennepskorn, 20% gurkemeje,10%kardemomme, 10% chili, 5% bukkehornsfrø,  5% karryblade, 5% muskatnød og 5% nelliker.

Bonusinfo

Bøllingsø er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne fantastiske faste ost. De fire økologiske landmænd Mads, Gert, Niels og Bjarne gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav.  Osten er en emmentalertype med de karakteristiske store huller og den søde nøddeagtige smag. Den er modnet cirka 8 uger. Osten færdigmodnes på Grand fromages affinageri. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?