0
Bønnegryde med kylling, oliven og grønkål

Bønnegryde med kylling, oliven og grønkål

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kyllingelårhvidløggrøntsags bouillon
1 min.
Steg kyllingen

Sæt en stor gryde over ved mellemhøj varme.

Snit hvidløget fint.

Del kyllingelåret i knæleddet og brun af i en smule olivenolie i gryden. Tilsæt hvidløg og lad det stege med uden at tage farve. Tilsæt vand så kyllingen er dækket 2/3 dele og kom også boullion i gryden. Krydr med salt og sort peber. Lad det simre under låg i ca. 25-30 min. til kyllingen er mør.

crisp salatgrønkålGrønne Nocellara oliven, uden stenhvide bønnerblommer
5 min.
Ordn tilbehøret

Dræn bønnerne for vand. Fjern de groveste stilke på grønkålen og snit den i strimler. Pluk salaten ud i mundrette stykker og skær blommer i 3-4 stykker. Hak oliven groft.

20 min.
Bønner og oliven

Tilsæt bønner og oliven til gryden når kyllingen mangler ca. 5-10 min. Tilsæt kålen til gryden inden servering og smag hele gryderetten til en sidste gang.

30 min.
Anretning

Anret bønnegryden i dybe tallerkner med salat og blommer ved siden af i en lille skål.

NB. På billedet er der benyttet sorte oliven, men du modtager grønne oliven.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.