0
Bowl med sprød gris, agurkesalat og chilimayo

Bowl med sprød gris, agurkesalat og chilimayo

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Jeg elsker en bowl, hvor alt man behøver er i en skål.

Men hvis man hellere selv vil sammensætte, kan man sagtens anrette i skåle og på fade, og tage præcis det, man helst vil have. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jasminrisagurkrødløg
1 min.
Ris og agurkesalat

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand således: Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart. 

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned,risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min. 

Kom 1 dl sukker og 1 dl eddike pr. agurk i en kasserolle, og kog op. Skær agurken i rustikke stykker og rødløg i både.

Kom løg i lagen, og kog i 1 min. Sluk, vend agurk i, og krydr med salt og peber.

 

ægpanko raspmayonnaisesriracha saucerødkålforårsløgkotelet
8 min.
Sprød gris og chilimayo

Fyld hvedemel i en dyb tallerken, pisk æg i en anden dyb tallerken, og fyld panko rasp i en tredje.

Vend koteletterne i mel, æg og rasp, og steg dem i olie på en varm pande i ca. 6-8 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Krydr dem med salt.

Rør mayonnaise med sriracha sauce, og smag til med salt. 

Snit rødkål og forårsløg fint. 

hoisin sauce (kinesisk sauce)
28 min.
Anretning

Skær koteletterne i skiver, og anret ris i skåle eller dybe tallerkener. 
Top med kål, agurkesalat, sprød gris, chilimayo, hoisin sauce og forårsløg, og servér straks. 

Bonusinfo

Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper.  Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.

Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?