
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Kom kyllingen i en stor gryde med 1 tsk. olie pr. person. Varm gryden op ved middelhøj varme og steg kyllingen på begge sider, indtil det får godt med farve.
Skær løgene og gulerødderne i grove stykker og overfør til gryden med kylling. Lad det stege i ca. 10 min., ved jævnlig omrøring.
Nødderne ristes på en tør pande over middel varme, indtil de bliver gyldenbrune i overfladen. Tag dem af varmen og gem til senere.
Kom linserne, bouillonen og zaalouk krydderiet i gryden og rør det rundt. Hæld vand i gryden, indtil det dækker fyldet.
Lad det simre i ca. 20 min., indtil benet sidder løst på kyllingekødet. Smag retten til med salt og peber.
Hak mandlerne, koriander og abrikoserne groft.
Fordel linseretten i dybe tallerkener og anret toppingen henover.
Zaalouk krydderiblanding indeholder:
65% sød paprika, 25% spidskommen, 10% chili
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften