Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.
Skrub kartoflerne grundigt, skær dem i både, og vend dem med lidt olivenolie, salt og friskværnet peber. Sæt dem i ovnen på en flad bageplade, og bag i ca. 25 min., til de er møre og har taget farve.
Skyl tomater og kål, og skræl løget.
Snit kål og løg super fint, gerne på et mandolinjern. Knug blandingen godt med lidt salt, og vend så krydderblanding og creme fraiche sammen med.
Skær tomaterne i tykke skiver, drys dem let med salt og nogle dråber olivenolie. Bag tomaterne i ovnen under kartoflerne i 10-15 min., til de har smidt vandet.
Skær fisken i kuvertstykker, og krydr dem med salt og friskkværnet peber. Vend fiskestykkerne i mel, drys godt af, og steg dem på en meget varm pande i en generøs mængde olie i 3-4 min. på den ene side og max 30 sekunder på den anden.
Lun samtidig briochebollerne i ovnen.
Saml burgerne ved bordet, og spis dem gerne med ketchup eller chilisovs til.
Velbekomme!
Kundekommentarer ()