0

Broccoli-mangosalat med tørrede tranebær og citron-birkesdressing (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del broccolien i små fine buketter, skræl stokken og snit den i ensartede tern. Kom begge dele i en skål, overhæld med kogende vand og lad det trække 10 min. Befri mangoen for sten og skal og snit kødet i tern. Dræn broccolien, dup dem tør og kom i en stor skål sammen med mango og tranebær. Hak løget helt fint og rør det sammen med saft af hele citronen, honning, birkes, olie, salt og peber. Smag dressingen til, hæld den over broccoli og frugt og vend det hele sammen med lette, hurtige tag. Anret og server straks til fisk, gris eller kalv.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.