Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skræl og del kartoflerne i mindre stykker, og kog dem møre i godt saltet vand i ca. 25 min. Hæld vandet fra, og lad dem dampe godt af.
Mos dem med generøse mængder smør, evt. kogt op med lidt mælk, og smag mosen til med salt og peber.
Skær spidskålen fint - brug evt. et mandolinjern.
Kom kålen i en skål, og drys med lidt fint salt. Massér salten ind i kålen med dine hænder, mens du knuger kålen grundigt, og lad det trække 5-10 min. Hæld en smule lys eddike og sukker over, og vend rundt igen.
Mikrobølgeovn:
Løsn og let på låget til bøtten, og opvarm retten i en mikrobølgeovn:
Bøtte til 2 personer: 3-4 min. ved 8-1000W
Bøtte til 3 personer: 4-5 min. ved 8-1000W
Bøtte(r) til 4 personer: 6-8 min. ved 8-1000W
Fif:
Rør evt. rundt i indholdet et par gange undervejs, så går det hurtigere, og varmen bliver mere jævnt fordelt.
Bemærk:
Tidsangivelserne er vejledende, da output varierer en del fra mikrobølgeovn til mikrobølgeovn. Prøv dig frem, og vær forsigtig med at varme for længe ad gangen.
VIGTIGT: Bemærk at bøtten IKKE kan varmes i almindelig ovn!
Gryde:
Skrab bøttens indhold over i en tykbundet gryde med en lille smule vand i bunden. Varm det op til kogepunktet, mens du rører i det med jævne mellemrum. Lad retten koge igennem i 2-3 min., til den er gennemvarm.
Som vist på billedet med kartoffelmos og spidskålsalat.
Fif: har du lidt ribsgelé eller tyttebærsyltetøj, så smager det skønt med en smule af det til. Evt. også noget surt i form af asier eller syltede agurker.
Kommentarer og forslag til opskriften