0
Burger med bløde løg, aubergine og sumak

Burger med bløde løg, aubergine og sumak

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Her får du en snasket burger med bløde løg og mør aubergine.

Jeg elsker auberginen, som giver en ekstra snasket burger!

Er det ikke alle, der er fan af dette, kan du vende den tilberedte aubergine med persille og lidt citronsaft eller eddike, og servere den ved siden af. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

bagekartofler
1 min.
Kartofler

Tænd ovnen på 220 grader, varmluft. 

Skær kartoflerne i smalle både, vend dem med en smule olivenolie og salt, og bred dem ud på bagepapir på en bageplade eller i en bradepande. Sæt dem straks i ovnen, også selvom den stadig varmer op. Steg dem gyldne og møre i den varme ovn i ca. 30 min. Vend dem gerne undervejs. 

løgaubergine
3 min.
Bløde løg og aubergine

Skær auberginen i skiver, bred dem ud på bagepapir på en bageplade, dryp med olivenolie, krydr med salt, og bag dem i den varme ovn i ca. 25 min. 

Pil løgene og skær dem i skiver. Steg dem i olivenolie på en varm pande i ca. 15-20 min., eller til de er bløde og gyldne. Krydr dem med salt, peber og et nip sukker undervejs. 

 

hakket oksekødcreme fraiche 18%hvidløgtomaterbredbladet persillebrioche burgerboller
15 min.
Burger

Form kødet til flade bøffer (1 pr. pers.), og steg dem gyldne og akkurat gennemstegte i olie på en varm pande. Krydr dem med salt og peber. 

Rør creme fraiche med lidt fint revet hvidløg, salt og peber. 

Skær tomaterne i skiver, og pluk persillen groft.

Lun bollerne i den varme ovn. 

 

sumak (sumac)
32 min.
Anretning

Flæk bollerne, smør med creme fraiche, og fyld dem med aubergine, bøf, løg, tomat, persille og et drys sumak. Nyd straks med ovnkartofler til og evt. ketchup. 

Bonusinfo

Smuk dybrød Sumak er et alsidigt krydderi, der tilfører en frugtig, syrlig og citrusagtige noter til din madlavning. Det er særligt populært i landene rundt om Middelhavet og i det mellemøstlige og Nordafrikanske køkken, hvor krydderier indgår i marinader, rubs og dips – eller drysses direkte på maden inden servering. Sumak er et af de få krydderier, der har en distinkt syrlig smag og anvendes derfor i det mellemøstlige køkken på samme måde som man andre steder i verden ville anvende eddike, citron eller tamarind.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?