
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang og find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at tænde ovnen på 220 grader varmluft.
Bred pommes frites ud på en bageplade, og bag i 20-25 min., til de er gyldne og sprøde.
Snit løg og tomater i tynde skiver.
Pluk salaten ud i blade, der passer til burgerne.
Form hakkebøffer af kødet, og steg dem i 2-3 min. på hver side på en godt varm pande i en smule olie. Krydr med friskværnet sort peber og salt.
Lun bollerne i ovnen i 2-3 min.
Anret burgerne ved bordet med pommes frites og ketchup til.
Skagenfoods egen økologiske tomatketchup, der rent faktisk smager af tomater :-)
Ketchuppen er unik i sin ingrediens sammensætning og består af den helt rette mængde toscanske, økologiske tomater - ikke fra puré eller koncentrat - æbler, krydderier, sukker og atlanterhavssalt - alt sammen tilsat en masse kærlighed fra de seks dedikerede gutter, der kalder sig Curtice Brothers.
Læs mere om ketchuppen her: https://curticebrothers.co/
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften