
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Indstil airfryeren på 180 grader, sæt en form i airfryeren med lidt olie i, og opvarm olien i et par minutter.
Tilsæt det hakkede kød, det mexicanske krydderi og salt og peber efter smag.
Giv kødet 7 min. ved 180 grader, rør et par gange undervejs, og hak kødet fra hinanden.
Tilsæt kidneybønner (dræn og skyl dem, inden de anvendes), majs, creme fraiche, taco sauce og cheddarost. Smag godt til med salt og peber.
Giv fyldet 10 min. ved 180 grader, eller indtil det hele er varmet godt igennem, og rør et par gange undervejs.
Varm tortillawraps op på en tallerken i mikroovnen i et par minutter eller indpakket i stanniol i ovnen ved 200 grader i 5 min.
Pak dem evt. ind i et fugtigt viskestykke, så de ikke bliver tørre og hårde under opvarmning.
Pluk hjertesalat ud i blade, og skær peberfrugten i skiver.
Anret begge dele på et fad, og dryp med en smule lys eddike, god olivenolie, salt og peber.
Fordel fyldet på 2 tortillas til hver, ved at lægge en aflang stribe på midten af tortillaen.
Fold tortillaens bund op mod midten og siderne indover.
Vikl et stykke sølvpapir om, for at holde på fyldet og varmen.
Servér 2 stk. burritos til hver sammen med grøn salat og evt. et par limebåde, hvis du har.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften