Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Pres saften af citronen.
Del kyllingen i mundrette stykker. Vend kyllingestykkerne rundt i Murgh Makhini krydderiet sammen med fløden.
Tilsæt fintrevet ingefær, hakket hvidløg og fintrevet løg samt citronsaft
Lad kødet marinere i 5-10 min., men gerne længere, hvis du har god tid.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger!
Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Læg kødet (marinaden skal med) i en solid støbejernsgryde med tætsluttende låg, tilsæt flåede tomater og rør rundt.
Kog retten op, mens du rører konstant. Kom låg på, og lad det simre i 25 min. ved svag varme.
Lige før servering røres små tern (ca. 10-15 g pr. pers.) af koldt smør forsigtigt i. Smag til med salt, peber og sukker.
Som vist.
Kundekommentarer ()