0
Cacio e pepe med broccoli og stegt kulmulefilet

Cacio e pepe med broccoli og stegt kulmulefilet

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Cacio e pepe er en ærkeitaliensk klassiker hvor ost og peber spiller den absolutte hovedrolle. I denne klassiske italienske spaghetti ret har jeg tilføjet lidt broccoli og persille og topper med et stykke skindstegt fisk! Mums!

Cacio e pepe: Rist hele sorte peberkorn på en tør pande der er stor nok til senere at rumme al pastaen bagefter. Brug ca. ½ tsk. peber pr. person eller efter smag. NB. Du skal kunne fornemme varmen fra peberen, så ikke vær for karrig ;-) Knus peberet groft i en morter eller med en kagerulle i en pose. Imens koges pastaen i en stor gryde i rigeligt saltet vand. Kom de knuste peberkorn tilbage på panden sammen med en generøs klat smør der får lov til at bruse op ved medium varme uden af brune. Kom nu et par store skefulde pastavand på fra de kogende spaghetti på panden. Skru ned og lad det simre lidt. Når pastaen er ca. 2/3 færdig, fiskes den op af gryden og kommes over på panden, sammen med små buketter broccoli. Der spædes løbende med pastavand fra gryden mens pastaen koger færdig i panden - lidt som når man laver risotto. Der skal vendes rundt ofte! Når pastaen er al dente kommes de 2 slags fint revede oste i lidt af gangen mens der hele tiden røres/vendes i panden. Tilsæt evt. lidt mere pastavand undervejs, så retten ender med at være dejlig cremet. Smag evt. til med lidt salt og vend masser af hakket persille deri.

Anretning: Som anvist på billedet med den sprødstegte fisk ovenpå – dryp evt. med lidt af din bedste olivenolie og riv lidt ekstra ost over ved bordet!

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?