
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær gulerødderne i ca. 1 cm tykke skiver, og spred dem ud på bagepladen.
Vend gulerødderne med salt og peber, og bag dem i 15-20 min., indtil de er blevet møre og har fået lidt farve.
Dæk en ny bradepande med bagepapir. Skær brødet i tern, og spred dem ud på bagepladen. Riv hvidløget henover, og tilsæt 1/2 spsk. olie pr. person.
Krydr med salt, og bag i ovnen i ca. 15 min., indtil brødet begynder at blive sprødt.
Varm en pande op ved høj varme. Steg kyllingebryst i 1/2 spsk. olie pr. person i 3-4 min. på begge sider, indtil kyllingen lige netop er gennemstegt.
Skæres i skiver, og krydres godt med salt og peber.
Hæld creme frisk i en stor skål, og tilsæt revet ost og drænede kapers. Smag til med salt og peber.
Pil bladene af salaten, og tilsæt dem til dressingen.
Kom gulerødder, kylling og brødcroutoner i salaten, vend det godt rundt, og smag til med salt og peber.
Servér straks.
Primitivo surdejsboller:
Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften