0
Cambodjiansk laab salat med ristede løg og mynte

Cambodjiansk laab salat med ristede løg og mynte

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

perlespelt
1 min.
Kog spelten

Kom spelten i en kasserolle med rigeligt vand og et skud salt. Lad dem koge stille og roligt under låg, indtil de er møre - ca. 20 min.

gulerod
3 min.
Bag gulerødderne

Forvarm ovnen ved 225 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.

Skræl og skær gulerødderne i stave og spred dem ud på bagepladen. Vend dem i 1/2 spsk. olivenolie pr. person og krydr med salt.

Bag gulerødderne i ca. 20-25 min., indtil de får godt med farve og er møre.

hakket oksekød 3-6%tom yum-krydderi
10 min.
Steg kødet

Varm en pande op ved høj varme. Steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. person under omrøring i 3-4 min., indtil det er gennemstegt. Tilsæt krydderiblandingen og smag til med salt og peber.

rødløgcitronnam pla (fiskesauce)mynteristede løg
15 min.
Rør salaten

Hak rødløget og myntebladene i tynde strimler og overfør til en stor skål.

Tilsæt revet citronskal, citronsaften og fiskesaucen. 

Når de bagte gulerødder er færdige, kommes de i skålen sammen med kødet og vendes godt rundt.

Toppes med ristede løg.

25 min.
Anretning

Fordel spelten i skåle og anret laab-salaten henover.

NB: På billedet er der benyttet squash, men du modtager gulerødder.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Tom yom-krydderi indeholder: 

  • 40% urtebouillon
  • 25% Galangal
  • 15% ingefær
  • 10% citrongræs
  • 5% rød chili
  • 5%, keffir lime

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
575 kcal
Fedt:
25,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,2 g
Kulhydrat:
46,5 g
heraf sukkerarter:
16,8 g
Kostfibre:
10,7 g
Protein:
35 g