
Skær kødet ud i 2 cm. tykke skiver, krydr det godt med salt og peber, og gem det til senere.
Forvarm ovnen til 225 grader. OBS: Laver man mad til færre end 3 mennesker, kan man med fordel grille grøntsagerne på en pande i stedet.
Pil det yderste lag af forårsløget, og skyl det grundigt sammen med squashen. Skær squashen i 1/2 cm. tykke skiver på den korte led.
Kom det hele på en bradepande dækket med bagepapir. Vend squashstykkerne i lidt olie og salt.
Bag grøntsagerne i ca. 10 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre. Forårsløget skæres efterfølgende i mundrette stykker.
Skyl tomaterne, skær dem i mindre stykker, og krydr med salt og peber.
Kom creme frisk i en skål, og krydr med salt og revet hvidløg. Tilsæt tomaterne lige før servering.
Varm en pande op ved middelhøj varme.
Steg kødet på skæresiden i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. på hver side, indtil kødet har fået godt med farve, og kødet er lige netop gennemstegt.
Lad kødet hvile, skær det efterfølgende i tynde skiver, og krydr godt med salt og peber.
Dup brødene med lidt vand, og bag som angivet på pakken.
Anret fladbrødene med den bagte squash, forårsløg og stegt kød, og top med tomatdressingen.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften