0
Chicken ”HOTWINGS” Cajun-style med pommes Texas og coleslaw (2 pers.)

Chicken ”HOTWINGS” Cajun-style med pommes Texas og coleslaw (2 pers.)

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Hotwings: Krydr kyllingevingerne med 2/3 af det medfølgende Cajun krydderimix samt lidt salt og sukker. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i en varm ovn ved 185 grader i 30 min. - mens du vender dem ca. hvert 6.-7. minut.

Stegte kartofler: Skrub kartoflerne og del dem i 6-8 både hver. Udvand bådene i rindende koldt vand i 5 min. Giv dem et opkog i godt saltet vand i ca. 5-6 min. Dræn vandet fra og lad dem dampe helt af - vend rundt med det sidste Cajun krydderi, godt med olivenolie og krydr med salt og masser af sort peber. Læg dem på en bageplade med bagepapir (undgå at de ligger i lag). Steg dem i en 185 grader varm ovn til de er lækre sprøde og gyldne.

Coleslaw: Snit spidskål og rødløg så fint du kan og riv gulerødder på den grove side af et råkostjern. Læg grøntsagerne i en stor frysepose hvori der hældes appelsinsaft, lidt salt og sukker. Slå en knude på posen og slyng den godt rundt. Lad det trække i 10-15 min. Dræn væden fra og vend rundt med yoghurt og masser af hakket persille. Smag til med salt, peber og lidt sukker.

Cajun krydderimix: Cajun indeholder både et skud chili og forskellige urter, der er blandet med hvidløg. Prøv denne blanding med laks eller kylling, i en gumbo eller jambalaya. Den fungerer også godt med grillet kød. Cajun har sit navn fra Cajun-folket i Lousiana, der er efterkommere af franske kolonister, der blevet fordrevet fra Acadienne i Canada af englænderne i 1775.

ASAs Cajun indeholder: Spidskommen, sød paprika, hvidløg, cayennepeber, sort peber, timian, sennepskorn, oregano og havsalt.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Cajun krydderiet indeholder:

20% Spidskommen, 20% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% cayenne, 10% sort peber, 10% timian, 10% sennepskorn, 5% oregano og 5% havsalt

Cajun har sit navn fra Cajun-folket i Lousiana, der er efterkommere af franske kolonister, der blev fordrevet fra Acadienne i Canada af englænderne i 1775.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?