
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Pil hvidløg og løg og hak begge dele fint. Snit bladselleri fint. Sauter det hele i olie i en dyb pande. Det skal ikke tage farve, men mørne let; ca. 2-3 min.
Tilsat kylling og steg til kyllingen er gennemstegt og let brunet, ca. 5-7 min. Krydr med salt og peber.
Kom tomatpuré og krydderi på og steg i yderligere 1 min. Tilsæt hakkede tomater og smag til. Lad retten simre i 10-15 min.
Skyl imens quinoa og kog den i rigeligt usaltet vand under låg til den er mør, Ca. 15 min. Afdryp den og salt den.
Snit chili fint. Pil rødløg og hak det. Skær lime i både.
Skyl og afdryp bønnerne. Vend dem i chilien og kog op. Smag retten til igen og anret den med quinoa i skåle. Top med cremefraiche, rødløg, chili og servér straks med limebåde til.
Ingredienser: Spidskommen, indeholder: Koriander, chili, oregano, merian, sød paprika
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften