0
Chili con kylling med sorte bønner og creme fraiche

Chili con kylling med sorte bønner og creme fraiche

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Denne chili con kylling er ikke særlig stærk.

Jeg bruger ekstra frisk chili til servering, men er I glade for stærk mad, kan I naturligvis tilsætte hakket chili sammen med løgene.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

 

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

 

grünkernKylling i strimler
1 min.
Kerner og kylling

Skyl kernerne, kom dem i en gryde med koldt vand uden salt, og kog dem under låg i ca. 20 min., eller til de er møre. Lad dem trække i 5 min., sigt vandet fra, og salt dem. 

Brun kyllingen i olie i en stor, dyb pande, krydr med salt, og tag den af panden. 

løgMexi-kiddo krydderiblandingrød peberfrugttomatpurétomatpassatasorte  bønner
5 min.
Chili con kylling

Hak løg fint, og skær peberfrugten i små tern (gem halvdelen af peberfrugten til servering).

Sautér løg i olivenolie i den store, dybe pande i ca. 1 min. Kom halvdelen af peberfrugten ved, og sautér i yderligere 1/2 -1 min. 

Kom kyllingen tilbage i panden, og drys med mexi-kiddo krydderi. 

Tilsæt tomatpuré, lad den varme med, og tilsæt så tomatpassata. Krydr med salt og peber, og lad det hele koge sammen i 4-6 min.

Dræn vandet fra bønnerne, skyl dem, og vend dem i retten til sidst. Varm retten godt igennem inden servering i 1-3 min., og smag til med salt og peber samt evt. et nip sukker. 

spidskålgrøn chilicreme fraiche 18%
Topping og anretning

Snit spidskål fint, og skær chilien i tynde skiver.

Anret chili con kylling i dybe tallerkener med grünkern, og top med kål, peberfrugt, chili og creme fraiche.

Eller servér det hele hver for sig, og saml selv ved bordet. 

Bonusinfo

I Midttyskland har man tradition for at dyrke spelt til grünkern. Grünkern er spelt der er høstet, mens den er halv moden og derefter kunstigt tørret. Det er opstået som en reaktion på perioder med ugunstigt vejr, hvilket kunne ødelægge afgrøderne for de tyske bønder. Så derfor blev der høstet før kornet var helt modent ved ca. 50% fugtindhold. Fordi de tørrede kerner smagte så godt når de blev kogt opstod der i Tyskland en tradition for at høste en del af kornet som grünkern i slutningen af ​​juli. For at lave Grünkern skal det umodne korn tørres med røg, hvilket udvikler en karakteristisk smag. Dette er grunden til, at speltdyrkningen har fundet en niche i Tyskland helt op til vor tid.

Spelt (Triticum spelta) er for øvrigt en ældgammel sort hvede som man anser for at være en hybrid mellem urhvedesorterne Emmer og Enkorn

Bonusinfo

Mexi-kiddo krydderiblanding er en mild og børnevenlig krydderiblanding der indeholder:
  • 30% Spidskommen
  • 15% korianderfrø
  • 15% Oregano 
  • 15% Sød paprika 
  • 10% hvidløgspulver
  • 5% løgpulver
  • 5% ancho mulato chili
  • 5% pasilla chili

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?