Chimichangas er friterede burritos. Her har jeg stegt dem på en pande i en smule olie i stedet, men du kan også stege dem på en tør pande.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak løg og hvidløg fint. Riv squashen. Snit korianderstilkene fint (gem toppen til servering).
Sautér løg, hvidløg, squash og korianderstilke i olie på en varm pande. Lad det falde let sammen, uden at det tager farve.
Tilsæt kød, og brun det flot. Krydr det hele med salt, peber og fajitakrydderi. Tag kødfyldet af panden, lad den køle lidt, og vask den af, så den er klar til at stege på igen.
Snit salaten, og skær tomaterne i halve eller kvarte.
Fyld tortillas med kødfyld, og luk dem sammen til burritos (luk begge ender, og fold siderne sammen).
Steg pakkerne på begge sider på en pande i lidt olie, til de er gyldne og sprøde.
Anret chimichangas på en tallerken, og top med tomat og salat. Servér med yoghurt og koriander, samt evt. chilisauce.
Fajita indeholder:
25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt.
*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.
Kundekommentarer ()