
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Hak løg og hvidløg fint, og skræl og skær gulerødder i strimler/julienne (brug evt. et mandolinjern).
Sautér løg, hvidløg og gulerødder i olie på en varm pande, og lad det falde let sammen, uden at det tager farve.
Tilsæt kød, brun det hele godt igennem, og krydr med salt, peber og krydderiblandingen.
Tag det af panden, lad den køle lidt af, og vask panden af, så den er klar til at stege på igen.
Snit kålen fint (brug et mandolinjern), kom den i en skål, drys med lidt fint salt, og knug det ind i kålen med dine hænder.
Skær tomaterne i tern, og vend dem med kålen, en smule eddike, olivenolie samt salt og sukker.
Fyld tortillas med kødfyld og revet ost, og luk dem sammen til burritos (luk begge ender, og fold siderne sammen).
Steg pakkerne på begge sider på en pande i lidt olie, til de er gyldne og sprøde.
Anret chimichangas på en tallerken, top med tomat og kål, og servér med en klat yoghurt på siden.
Fif: Er du til ekstra spice, kan du med fordel servere din yndlings chilisauce dertil.
Mexicansk krydderiblanding indeholder:
35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften