Jeg elsker at æggets blomme er flydende. Men er du ikke til det, kan du selvfølgelig stege ægget på begge sider.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog risene efter anvisning på pakken.
Skær hvidløg i tynde skiver, og snit kålen. Sautér hvidløg og kål ca. 3-4 min. i olie på en stor pande. Det skal falde sammen og mørne, men ikke tage farve. Krydr med salt, og tag det af panden.
Kom kød på panden, og lad det stege ca. 10 min., til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med fivespice efter smag, samt hoisinsauce. Smag til med salt og evt. lidt lys eddike.
Sæt lidt saltet vand over til mukimame, kog dem op, og afdryp dem.
Steg spejlæg i lidt olie på en pande, og skær limen i både.
Anret ris i skåle, og top med krydret kød, kål, æg, mukimame og limebåde. Servér straks - evt. med chilisauce til.
Mukimame er bælgede edamamebønner. Edamamebønner er en sojabønne, hvor man spiser de grønne, umodne bønner. Navnene stammer fra Japan, hvor edamame betyder sojabønner med bælg, og mukimame er de bælgede bønner.
Kinesisk five spice indeholder: 30% Cassiabark/kanel, 25% fennikelfrø, 15% nelliker, 15% stjerneanis og 15% sechuan peber.
Denne kinesiske blanding kombinerer aromatiske krydderier som stjerneanis, cassia, nelliker, fennikel og sechuan peber. Det er ikke en stærk blanding, men sød og bør bruges sparsomt. Dens sødme gør den særligt velegnet til salt mad, og til svinekød, and og grøntsager.
Kundekommentarer ()