0
Chop kebab med ovnkartofler, salat og yoghurtdressing

Chop kebab med ovnkartofler, salat og yoghurtdressing

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
Børnenes livretter Kassen
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

kartoflersquashhvidløghakket oksekødkebab krydderi
1 min.
Kartofler og chop kebab

1. Tænd ovnen på 220 grader varmluft. Skær kartoflerne i mundrette stykker, bred dem ud på bagepapir på en bageplade, dryp dem med olivenolie, og krydr med salt. Bag dem i den varme ovn i ca. 25-30 min., til de er møre. 

2. Riv squash groft, og klem lidt væde fra den. Riv hvidløg fint (gem lidt hvidløg til dressingen). Rør begge dele med kødet, og tilsæt salt, peber og kebabkrydderi. Form aflange pølser med hænderne, og steg dem i rigeligt olie på en varm pande i ca. 10-12 min. i alt, til de er gennemstegte. 

rød peberfrugtagurkrødløggræsk yoghurt, 10%
15 min.
Salat og dressing

3. Skær peberfrugt og agurk i grove stykker. Pil rødløg, og snit det i tynde skiver. Vend det hele med lidt olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber. 

4. Rør yoghurt med en smule revet hvidløg, salt og peber. 

30 min.
Anretning

5. Anret kebab med kartofler og salat, og servér straks med yoghurtdressing til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kebab krydderi indeholder: paprikaflager, hvidløg, spidskommen, sød paprika, gurkemeje, peber, nelliker, cayenne, kanel,

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.