
Tænd ovnen på 175 grader, varmluft.
Kom kyllingebrysterne i et ildfast fad, bland alle krydderierne sammen og gnid kyllingebrysterne godt med krydderierne. Bag kyllingen i ca. 20 minutter, eller indtil den er gennemstegt. Lad kyllingebrysterne køle lidt af, og riv kyllingekødet fra hinanden med to gafler, så det er lidt trevlet.
Kom kogende vand over edamamebønnerne. Lad dem trække i 5 minutter og hæld vandet fra.
Snit spidskål fint, skræl gulerødderne og skær dem i tynde stave. Skær forårsløg og evt. chili i tynde skiver. Kom edamamebønner og alle grøntsagerne op i en skål.
Rør alle ingredienserne til dressingen sammen.
Bland først dressingen og salaten godt sammen. Bland så salaten sammen med den trevlede kylling, og top med koriander og peanuts.
Som vist på billedet.
Velbekomme!
Mukimame er bælgede edamamebønner. Edamamebønner er en sojabønne, hvor man spiser de grønne, umodne bønner. Navnene stammer fra Japan, hvor edamame betyder sojabønner med bælg, og mukimame er de bælgede bønner.
Kommentarer og forslag til opskriften