0

Citronkylling på kartoffelbund med græsk salat

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kylling: Rens kyllingen og dup den tør. Skrub kartoflerne og skær dem i store klodser. Vend kartoflerne med 1 tsk. oregano, olie, salt og peber og bred dem ud i et lille ildfast fad. Pres saften af halvanden citron (gem den sidste halve til salaten). Skær citronskallerne i mindre stykker og stop dem ind i kyllingen sammen med rosmarinkvisten. Læg kyllingen ovenpå kartoflerne og hæld citronsaften ud over. Dryp lidt olie over kyllingen og krydr med 1 tsk. oregano, salt og peber. Stil fadet i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time til kartoflerne er gyldne og kyllingen godt mør.

Græsk salat: Skyl salaten, slyng den tør og bræk den i stykker. Skær tomater og rødløg i skiver og peberfrugten i store tern. Skræl agurken, flæk den på langs, skrab kernerne væk og skær resten i ½ cm tykke skiver. Anret det hele på et fad og fordel oliven og fetaost henover. Dryp med olivenolie og saften fra den resterende halve citron og krydr med 1 tsk. oregano, salt og peber.

Kan serveres sammen med tzatziki og godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.