0
Cornflakes-stegt filet a la mørbrad med spicy agurkesalat og fritter

Cornflakes-stegt filet a la mørbrad med spicy agurkesalat og fritter

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Amerikansk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Cornflake-fried pork er en sjov og sprød version af klassisk paneret svinekød. Her bruges knuste cornflakes i stedet for almindelige brødkrummer, hvilket giver en ekstra sprød og knasende skorpe, der er ualmindeligt tilfredsstillende. Svinekødet – ofte koteletter eller schnitzler – dyppes først i æg og derefter i en blanding af krydderier og knuste cornflakes, før det steges til perfektion. Resultatet er en saftig, smagfuld indre med en gylden og knasende ydre.

Denne ret er perfekt til dem, der elsker comfort food med et twist. Det er nemt at lave, børnevenligt, og så giver cornflakesene et sjovt crunch, som gør måltidet lidt mere specielt end den klassiske panering.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

bagekartoflersouthern fried chicken spices
1 min.
Fritter

Tænd ovnen på 225 grader varmluft.

Skræl kartoflerne grundigt, og skær dem i tykke fritter.

Kom kartoflerne i en gryde, og kog dem i godt saltet vand i 5-7 min.

Dryp dem af i en sigte i et par minutter, kom dem derefter i en skål, og krydr med salt og en smule af krydderiblandingen samt 4-5 spsk. god olivenolie.

Kom kartoflerne i et ildfast fad eller på en bageplade med bagepapir i bunden.

Bag ved 225 grader i ca. 20 min., til alt er gyldent og sprødt.

Drys med lidt salt.

agurksesamfrøtamari soya saucerød chiliristet sesamolie
5 min.
Spicy agurkesalat

Skær agurkerne ud i mundrette stykker, kom dem i en skål, drys med lidt fint salt, og lad dem salte i 10 min.

Rist sesamfrø på en pande, til de popper. Knus dem i en morter med lidt salt, kom hakket chili i, og mos det. Tilsæt soya sauce og sesamolie, og bland med ca. samme mængde balsamico og brun farin (eller sukker/honning), som der var soya sauce. 

Hæld den smule vand, der evt. er løbet fra agurkerne ved saltning, fra, og kom marinaden over agurkerne. Rør rundt et par gange, til de skal spises. 

Filet á la mørbradsouthern fried chicken spices
20 min.
Cornflakes-stegt filet a la mørbrad

Del kødet i strimler på f.eks. 1x1x længden på kødet.

Krydr kødet med salt og resten af southern fried chicken spices.

Vend kødet i en skål med lidt hvedemel. Vend dem derefter i en anden skål med et sammenpisket æg (har du ikke et æg, kan du bruge lidt mel og vand, der er pisket sammen til en jævn tyk melklister), og vend dem derefter til sidst i cornflakes, som du først har knust med hænderne.

Fritér i masser af neutral olie ved ca. 180 grader (når det syder omkring en tændstik, er olien varm nok), til de er gyldne, sprøde og gennemstegte, og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Alternativt kan de steges sprøde på en pande i lidt olie/smør i ca. 2-3 min. på hver side.

Krydr med lidt salt.

40 min.
Anretning

Som vist! 

Bonusinfo

Southern fried chicken spices indeholder:

27% paprika, 20% hvid peber, 13% hvidløgspulver, 6% stødt ingefær, 7% sennepsfrø, 7% løgpulver, 6% sellerisalt, 4% salt, 4% basilikum, 4% timian, 2% oregano.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?