Skræl kartoflerne og skær dem i ½ cm tykke skiver. Kog dem knap møre i letsaltet vand, ca. 10 min., hæld vandet fra og lad dem dampe af. Rist baconen let gylden på panden og dryp af på køkkenrulle. Snit løgene i tynde skiver og sauter den klare i resten af baconfedtet. Pisk fløde, ost, salt og peber sammen og vend det forsigtigt sammen med kartofler og løg. Fordel blandingen i et lavt ildfast fad, smuldr bacon over og drys med hakkede sorte oliven. Bag kartoflerne ca. 20 min. ved 175 grader til de er cremede og gyldne på toppen. Server til fisk, kød eller fjerkræ.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Kommentarer og forslag til opskriften