0

Cremet ærterisotto med ristede kammuslinger, asparges og bacon

Hovedingrediens:
Skaldyr
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Risotto: Skyl risene grundigt og tjek for dem for små sten. Pil og hak skalotteløget helt fint. Varm lidt olie op i en tykbundet gryde og sauter løget uden det tager farve. Tilsæt risene og rist videre i 2 min. Hæld vinen i og lad det simre under omrøring til den er helt absorberet. Fortsæt med fonden og tilsæt lidt ad gangen til risottoen er mør med bid og konsistensen som en lind grød. Læg låg på gryden, sluk for varmen og lad den trække i 10 min. Blend imens ærter og mascarpone sammen til en flot glat creme. Rør den i risottoen sammen med en god håndfuld friskrevet parmesanost, smag til og varm igennem hvis nødvendigt.

Topping: Dup kammuslingerne tørre og krydr dem let med salt og peber. Fjern den træede ende på aspargeserne ved at brække dem af og skær baconen i tynde tændstikker. Rist baconen gylden og netop sprød på en tør pande og dryp af på køkkenrulle. Kom lidt olie på panden og rist aspargeserne møre med et sprødt bid. Tag dem af og hold dem lune under stanniol. Skru godt op for varmen, kom lidt ekstra olie på panden og rist kammuslingerne i 1 min. på hver side - de skal kun lige tage farve!

Anretning: Fordel risottoen i 2-3 store dybe tallerkner. Top med asparges, kammuslinger og bacon og drys med strimlet citronskal, friskhakket estragon og friskkværnet sort peber.

Server straks sammen med en sprød grøn salat og godt brød.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?