0

Cremet blomkål-cashewnøddesuppe med sprøde croutoner (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del blomkålen i buketter, hak stokken groft og snit løget i skiver. Sauter løgskiverne klare i lidt olie uden at de tager farve. Kom blomkål og nødder ved, sauter 1 min. og hæld så fonden på. Lad det simre under låg i ca. 25 min. til kålen er godt mør. Lav imens croutonerne; Skær brødet i tern og hak hvidløget fint. Varm en pande op med 4 spsk. olie og rist brødterningerne til de lige akkurat begynder at tage farve. Kom hvidløg og spidskommen ved, drys med salt og rist ved middelvarme til ternene er gyldne og sprøde. Blend suppen helt glat, tilsæt fløde og smag til. Kom suppen i skåle, dryp med lidt olie og top med brødcroutoner. Server straks med brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.