
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. Sæt vand over til pasta.
2. Steg bacon i en smule olivenolie på en varm pande, til den er let gylden. Riv squashen groft, snit hvidløg i tynde skiver, og skær tomaterne i tern. Kom det hele med på panden med bacon, og sautér i 4-6 min. Krydr med salt og peber.
3. Tilsæt fløde på panden, og lad sovsen simre indtil brug.
TIP: Revet squash i pastasauce er altid super dejligt. Det forsvinder næsten, og hjælper med at creme og fylde. MEN hvis du eller dine nu ikke er vilde med at se "det grønne", så skræl din squash inden brug.
4. Skræl gulerødderne, og skær dem i stave til snacks.
5. Kom pastaen i det kogende saltede vand, og kog den i ca. 2 min., til den er al dente. Sigt vandet fra, men gem det til saucen.
6. Vend forsigtigt pastaen med bacon og sauce. Tilsæt en smule kogevand, og smag til med salt og peber. Lad det varme sammen i 1-2 min.
7. Anret pasta i dybe tallerkener., og top med revet parmesan og rucola. Servér straks med gulerodssnacks til.
Husk at salte vandet godt! En klog italiener lærte mig i sin tid, at vandet skal være salt som en tår af Middelhavet! Om du ønsker at komme lidt olie i vandet er til gengæld lidt af et individuelt spørgsmål! Jeg har ALTID gjort det! Hvorfor? Fordi nogen har sagt til mig, at man SKAL! Men det er vist i virkeligheden ikke så vigtigt :-)
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften