0
Cremet pasta med laks og asparges

Cremet pasta med laks og asparges

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Denne ret er super hurtig at lave. 

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

trofiegrønne aspargeshvidløglaks - skagen salmon, ASC
1 min.
Forberedelse og pasta

Skær asparges i skiver (fjern den nederste træede ende).

Snit hvidløg i tynde skiver. 

Skær skindet af laksen, og skær fisken i grove stykker, så der bliver ca. 2-3 pr. pers.

Kom pastaen i kogende, saltet vand, og kog i ca. 3-4 min., til den er al dente. Sigt vandet fra, men gem kogevandet til senere. 

tomaterrødløgbabyspinatcreme fraiche 38%citron
5 min.
Salat, asparges og cremet pasta

Skær tomater og rødløg i skiver, anret dem på et fad, og krydr med salt, peber og olivenolie. 

Sautér hvidløg i en dyb pande i rigeligt olivenolie i ca. 1/2-1 min. Kom asparges og spinat ved, og lad spinaten akkurat falde sammen. 

Krydr med salt og peber, og vend den kogte pasta og ca. 1-2 dl kogevand i (alt efter behov).

Tilsæt laks, og damp under låg i ca. 6-8 min. Smag til med salt, peber og citronsaft. 

Tilsæt til sidst creme fraiche lige inden servering, og skær resten af citronen i både. 

17 min.
Anretning

Anret pasta i dybe tallerkener, og servér med citronbåde og tomatsalat. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

- Stærk, dansk & velsmagende

Vi er glade og super-stolte over at være udvalgt som en af de allerførste til at sælge den nye unikke og bæredygtigt opdrættede laks fra Skagen Salmon. Laksene har hele deres levetid levet i et landbaseret anlæg i Skagen hvor de har svømmet i modstrøm, præcis som de vilde laks gør det. Det har gjort laksen stærk, givet kødet en fast struktur og en intramuskulær fedtmarmorering der gør den super saftig og velsmagende. Derudover har laksen et generelt meget lavere fedtindhold end traditionelt opdrættede laks.

Den bæredygtige opdrætsmetode er ASC certificeret (opdrætsfiskenes pendant til MSC)

"Skagen Salmons laks smager simpelthen skide godt! Smag, struktur og saftighed er jo som vildlaks" Siger Huskokken Jacob begejstret! 

Bonusinfo

Trofie er en traditionel italiensk pastatype, der stammer fra Ligurien i det nordvestlige Italien. Denne pasta er kendt for sin unikke spiralformede og korktræsagtige form, der er håndlavet ved at rulle små stykker pasta dej på en træplade.

Trofie rulles ud i tynde strimler, hvorefter de skæres i små stykker på omkring 2-3 centimeter i længden. Herefter rulles hvert stykke mellem håndfladerne for at skabe den karakteristiske spiralform.

Denne pastatype er ideel til at absorbere saucer og er særligt populær i retter fra Ligurien, såsom den berømte pesto alla genovese. Den er også velegnet til at blive serveret med skaldyr, grøntsager eller cremede saucer. Trofie har en fast tekstur og en let konsistens, der gør den behagelig at spise.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.