
Rå asparges er super lækkert.
Men er du ikke vild med dem rå, kan du give dem et ganske kort opkog i saltet vand.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Snit hvidløg i tynde skiver, og sautér dem i olivenolie i en dyb, varm pande. Tilsæt spinat, og lad den falde let sammen.
Kom fløde ved, og lad den koge i ca. 3 min., til den bliver lidt tykkere. Krydr med salt, peber, lidt revet citronskal og lidt citronsaft.
Kom raviolien i kogende, saltet vand, og kog den i ca. 2-3 min., til den er al dente. Tag dem forsigtigt op, og vend dem med i panden med spinat. Smag til med salt og peber.
Snit eller knæk den nederste, træede ende af aspargesene, kassér enderne, og snit aspargesene i skrå skiver.
Pluk salaten groft, og anret den på et fad sammen med den snittede asparges.
Dryp med olivenolie og eddike, krydr med salt og peber, og klip karse over.
Servér ravioli i dybe tallerkener., og servér med salat til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften