0

Cremet spinatpasta med forårsløg, peberfrugt og jordskokfritter

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skrub eller skræl jordskokkerne og skær dem i ½ cm tykke skiver. Rens peberfrugten og skær kødet i små tern. Hak hvidløget fint, trim forårsløgene og snit dem i tynde skrå skiver - gem en håndfuld af den grønne top til pynt.

Rist jordskokkerne i hed olie til de har taget en fin gylden farve, lad dem dryppe af på køkkenrulle og drys med groft salt. Sauter peberfrugt, hvidløg og forårsløg i lidt olie i en sauterpande, uden at det tager farve. Kom fløden ved, krydr med salt og peber og lad det koge ind til en cremet sauce.

Kog imens pastaen al dente i letsaltet vand. Smag flødesaucen til og vend pasta og parmesan i. Anret og drys med jordskokkefritter og den gemte forårsløgstop. Server straks til fx fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.